Blog Image

Bri - Tolkienselskabet i København

Om Bri

Bri - Tolkienselskabet i København er en forening som holder arrangementer, hvor de Tolkien interesserede medlemmer klæder sig ud i dragter inspireret af Tolkiens verden og hygger sig med god mad og gode diskussioner. Foreningen er opkaldt efter den hyggelig by ”Bri” som ligger vest for Herredet i Tolkiens verden – Arda. Byen ligger ved et vejkryds, så her mødes mange racer og nationaliteter i den hyggelige pub Den Stejlende Pony.

Bri er som udgangspunkt en forening for voksne, men medfølgende børn er velkomne til de fleste arrangementer. Alle der er interesserede i Tolkiens verden kan blive medlemmer af Bri. Vi stiller ikke krav om, at du skal have læst alle bøgerne,eller være ekspert i filmene. Du skal dog være over 15 år for at blive medlem (Bylauget kan dog give dispensation). Som medlem af Bri vælger du et navn fra Tolkiens verden. Uanset om du føler dig som en elver, hobbit, ork eller sågar edderkop etc., er du velkommen. Vi kan hjælpe dig med at komme på din egen karakter indenfor den race du vælger. Du kan anmode om medlemskab ved at sende en mail tilkontakt @ bri . dk (uden mellemrum), så kontakter vi dig hurtigst muligt.

Bri-tur til Københavns Middelaldermarked

Arrangementer Posted on 10/06/2019 15:52

En del Bri-medlemmer med venner/ægtefæller/børn var den 10/6 på Københavns Middelaldermarked. Det var hyggeligt.



Skt. Patricks Day 2019

Arrangementer Posted on 15/03/2019 19:58

Vi fejrede Skt. Patricks Day med Irish Stew, mørkt øl, mjød, is, chokoladekage og Bailey’s.



Angmar Vårbanket 2019

Arrangementer Posted on 12/03/2019 11:33

Pippin og Diamant besøgte I marts 2019 Angmar som er Tolkienselskabet I Malmø.

Angmar afholdt deres årlige Vårbanket (forårsbanket). I år var temaet at vi besøgte Beorns hus.

Det var en meget hyggeligt banket med meget god mad, øl og snak.



Bri Byting 2019

Arrangementer Posted on 26/02/2019 20:47

Bri har afholdt sin årlige Byting (generalforsamling). Det foregik hjemme hos Tom Bombadil. Han havde lavet dejlig mad. Tom trak sig som Oldermand efter at have skøttet hvervet godt i mange år. Toms Eglerio. Nolendil er valgt som ny Oldermand. Nolendils Eglerio.



Tolkiens fødselsdag 2019

Arrangementer Posted on 05/01/2019 10:11

Den 3. januar fejrede vi Tolkiens fødselsdag med god mad, snak om mange ting, bla. om Nolendils bogsamling. Kl. 21 holdt vi den traditionelle skål: The Professor, som det er skik i verdens Tolkienselskaber.



Yuletide dinner 2018

Arrangementer Posted on 05/01/2019 10:06

Bri holdt sin julefrokost hos Beren på Amager den 15/12.

Det var en hyggelig aften, med god mad og snak.



Oxonmoot 2018

Arrangementer Posted on 26/09/2018 09:48

Bri var i år repræsenteret på Oxonmoot, som er det engelske Tolkien Societys store årlige samling. I år var ca. 300 Tolkien fans samlet i St. Anthony’s College, hvor vi brugte tiden på ting som en Tolkien pub quiz, dværgeskægsworkshop (det er den eftermiddag, hvor alle de unge piger render rundt med langt skæg), kagebagningskonkurrence (se billedet), små optrædener (de såkaldte “ents”), kostumekonkurrence, flere forskellige workshops, og forskellige foredrag af mere eller mindre seriøs karakter (jeg nød bl.a. et foredrag om Terry Pratchetts gæld til Tolkien, og et med titlen “Ho! Ho! Ho! To the Bottle I go”).

Der var også tid til et besøg på udstillingen “Tolkien – Maker of Middle-earth” med forskellige af Tolkiens egne arbejder (malerier, tegninger, kort, tekster) og breve – herunder det originale brev som daværende Kronprinsesse Margrethe sendte fra Amalienborg i 1970 …

Og skulle man mangle noget at få tiden til at gå med var der en kunstudstilling med værker af Ted Nasmith, Ruth Lacon, Tsvetelina “Elmenel” Krumova, Soni Alcorn-Hender, Jay Johnstone og Stephen Walsh, samt et rum med mulighed for at supplere sin samling med såvel gamle som nye bøger.

Oxonmoot slutter altid søndag med et besøg ved Tolkien-parrets grav til Enyalië – en ceremoni, der består af en læsning fra Tolkiens værk, kransenedlæggelse, samt afsyngning af digtet “Namarië”. I år bidrog også Bri med en krans i byvåbnets farver (den forreste krans på billedet).

Høvisk,

Nolendil

PS: se længere referater fra arrangementet på min egen blog: Parma-Kenta



Bokskogen 2018

Arrangementer Posted on 29/07/2018 11:09

Bri deltog i dette års “Bokskog” som er Angmar, Malmø Tolkienselskabs sommer arrangement. Det varer en weekend og foregår ude ved en spejderhytte i Skåne.
Der var hygge og bar fredag aften
Lørdag formiddag var der to foredrag; et om Ursula LeGuin og et om Tolkiens forskellige versioner af “Eventyret om Ringen”.
efterforedragene gik vi en “tipspromenade” som er en gåtur, hvor der hænger spørgsmål om Tolkiens verden undervejs.
så var der frokost.
Senere var der så selve banketten med 3 retter mad.
det var festligt.

Da banketten var slut var der endnu en Tolkienquiz, hvor man kunne finde inspiration til svarerne i forskellige musiknumre.

Søndag var der morgenmad og så tog vi hjem.



Næste »