Bliv medlem
Kontakt
Om Bri

Kalender


Racer og indbyggere
• Racer
• Beboelse
Biblioteket
Lænker
Sitemap

Mennesker


Menneskerne var ikke bland de første racer, men dukkede først op i Solens første alder. Der er flere grupperinger i Arda:

 

 

 

Beorninger

 

 

Navn:
Beorninger, opkaldt efter en vild kriger kaldet Beorn.
Udseende:
Kraftige, store, stærke, sorthårede, stormusklede med store arme og ben med knudrede muskler, tykke sorte skæg, sorte buskede øjenbryn. Klædt i grove uldklæder. Kan med en trylleformular skifte krop til en bjørn. Det er uvist hvorfra de har lært dette trick.

Oprindelse:
Nedstammer fra Nordmænd. Det samme gør skovmænd, dorwinadanere, flodmænd, bardinger, og rohirim. Blandt Bardingerne i Dal og Beorningerne fra Skoven ser man stadig mange mænd der er høje og lyse som Rohans ryttere.
Bor nu mellem bjergene og Dunkelskov, hvor de holder vejen mellem Kløvedal og Dal mulig, ved at holde Det høje Pas og vadestedet ved Carrock åbent, men de forlanger høje afgifter. Regeret af Grimbeorn, den gamle, søn af Beorn.


Våben & armour:
Skovmandsøkser, buer og pile. Som bjørne blive de til skrækindjagende dyr der kaster ulve og goblinger fra deres vej, som strå og fjer.


Karaktertræk:
Forfærdende når de er vrede, selv om de er venlige nok hvis man føjer dem. De bliver hurtigt gale. Udholdende, barske men ærefulde og til at stole på.


Sprog:
Som mennesker taler de vestron, da det i løbet af tredie alder er blevet modersmål for næsten alle de talende folk. Vestron blev brugt som overgangssprog af alle de folk, der stadigvæk havde deres eget sprog selv de fjerneste udkanter af Dunkelskov. Deres sprog er beslægtet med adûnaic og har en vis lighed med Det almindelige Sprog. De kan endvidere tale til dyr på et mærkeligt sprog, som dyrelyde forvandlet til tale.


Skrift:
Det er uvist om de kan læse og skrive, men menneskene i Dal bruger en forenklet form af cirth (runer).


Forhold til andre racer:
Ligesom gamle Beorn er de ikke alt for henrykte for dværge.
Bryder sig ikke om ordet bundtmager, men har dog selv drikkeskind.
Af frygt for disse bjørne-mænd fjerner orker og varulve fra Tågebjergene sig fra deres vej.


Dyr:
Som mennesker har de kvæg og heste som er næsten lige så eventyrlige som dem selv. De arbejder for dem og taler til dem. De spiser dem ikke, heller ikke jager de eller spiser vilde dyr. De holder bikube på bikube og lever mest af fløde og honning.


Mad:
Laver brød, smør, honning, tyk fløde skummet af kogt mælk og mjød. Samler nødder og tørrer frugt. En af Beorns hemmeligheder.var produktionen af dobbelbagte kager; men der var honning i og i det meste af hans mad.


Historie i den tredie alder:
2941 Femhæreslaget i Dal. Beorn får besøg i sit hus af to... fire... seks...... øh, femten.
2942 Bilbo vender tilbage til Herredet med ringen. Sauron vender i hemmelighed tilbage til Mordor.
2944 Bard genopbygger Dal og bliver konge.
2977 Bain, Bards søn, bliver konge af Dal.
3007 Bain søn Brand bliver konge i Dal.

Kilde: Ringenes Herre & Hobbitten
Skrevet af Morwen af Lossarnach

 

 

 

 

 

 

Dorwinianere

 

 

Navn:
Dorwinianer, i flertal Dorwinianere. Opkaldt efter deres land; Dorwinion.

Udseende:
Dorwinianere er en anelse større end "almindelige mennesker". Generelt er de ret tykke og firskårne. Smalle næser og smalle øjensprækker er de eneste afvigelser fra deres brede træk. Deres hud er lys og en anelse gul. Brunt hår og brune øjne, selv om nogle er blå eller grønne. De bærer skjorter, bukser og udsmykker sig beskedent.

Oprindelse:
Nedstammer fra Nordmænd. Det samme gør skovmænd, beorninger, rohirim, flodmænd og bardinger. De er en blanding mellem Nordfolk og Østerlændinge. Dorwinianere befolker de nedre dale af Carnen og Uldona og de bakkede områder syd for Rødkilde til den nordvestlige bred af Rhûnsø, landet kaldet Dorwinion. Oprindeligt var de handlende og flodfolk der opgav deres nomadeliv.

Våben og armour:
Kampøkse, bredsværd, kølle, daggert, langbue, quanterstav, scimitar, kortbue og tohåndssværd. Dorwinianere foretrækker lettere typer af armour, selv om en kriger fuld udrustning i ring og pladerustning ikke er ukendt.

Karaktertræk:
Dorwinianere er kendt for deres praktiske og gæstfri karakter. De elsker stærke drikke, lange historier og fester. Deres klare rullende latter, og fysiske nærhed (fx. kram) har været med til at give dem deres rygte som venligtsindede, selvom det kan være bedragende; en Dorwiniadaner kan virke doser end han i virkeligheden er.  De er utrolig loyale overfor venner og affærdigende og onde overfor deres fjender.

Sprog:
De taler flydende Vestron og Logathig, deres modersmål. Da de ofte handler med elvere kan nogle af dem tale Silvan eller Sindarin.

Forhold til andre racer:
Elsker at handle med et bredt udvalg af mennesker og elvere.

Vin:
Der findes store vinhaver ved Dorwinion. Deres vin er stærk og yderst berusende. Vinen fra Dorwinion bringer dybe og behagelige drømme. Druer og vin er Dorwinion's hovedrecourse og indkomst.

Kilde: Hobitten og MERP
Skrevet af Morwen af Lossarnach


Dûnedain

Navn:
Ental Dûnedan, flertal Dûnedain. Dûn-adan betyder: manden fra vest, fra Númenor.

Udseende:
De har smukke ansigter, er høje, stærke og de lever tre gange så længe som menneskene i Midgård (100-300 år). Lys hud og sort eller mørkt hår, de har grå, brune, blå eller grønne øjne.

Oprindelse:
Kort fortalt: Ved afslutning af Den første Alder stillede Valarerne halvelverne overfor et uigenkaldeligt valg, de måtte bestemme, hvilken slægt de ønskede at tilhøre. Eärendils sønner var Elros og Elrond, Peredhilerne eller halvelverne. Eros valgte at være af menneskeslægt (Hans broder Elrond valgte at tilhøre elverslægten og blev en visdommens mester). De dødelige Edainerne skænkes øen Elenna, der grundlægger de Númenors rige, men menneskenes gave (dødelighed) kan ikke tages fra dem og det bliver dem forbudt at sejle længere mod vest end at de stadig kan se kysten. Elros var Númenors første konge, og siden blev han kendt ved højelvernavnet Tar-Minyatur. Sauron besejres og føres í fangeskab til Númenor af kong Ar-Pharazôn. Sauron forhekser kongen og Númenorianernes hjerter. I et forsøg på at bryde forbandelse sejler de i krig mod vest. Númenor blev overvundet og opslugt af havet. De trofastes sidste ledere, Elendil og hans sønner undslap, blev kastet op på Midgårds strande og grundlægger Gondor og Arnor.
Betegnelsen gælder stadig konger og herskere af Gondor og Arnor (marsker som Denethor II og prinser som Imrahil af Dol Amroth) såvel som direkte efterkommere (fyrster som Aragorn II, søn af Arathorn, den øverste af Dûnedain i nord, tidligere kaldet Estel).
Der er kun få tilbage af dette folk.

Våben og armour:
Økser, sværd, armbryst, daggert, plejl, halbard, kastespyd, langbue, mace, morgenstjerne, fægtestav, kortsværd, spyd, to-håndssværd og hammer.

Karaktertræk:
Ædle, fulde af selvtillid, utålmodige, stolte og ofte arrogante.

Sprog:
Kun Dûnedainere af alle menneskeslægter kendte og talte elversprog; for deres forfædre havde lært det sindariske sprog, og det lod de gå videre til deres børn som en slags historie, som kun forandrede sig lidt i årenes løb. Deres lærde studerede også højelversproget Quenya og satte det højere end alle de andre sprog, og på det dannede de navne på mange berømte steder, og på steder de nærede ærbødighed for, og på mange kongelige skikkelser af stort ry. Flest taler dog Vestron.

Forhold til andre racer:
Dûnedain har et tæt forhold til Elvere, især Noldoere der på grund af deres stolthed ser ned på ikke-dûnedain. Aragorn II's fosterfader er Elrond og i 2980 giver Aragorn, Arven Undómiel, Elronds datter, Barahirs ring, og de skænker hinanden troskab på Cerin Amroths høj.
Dûnedain hader Sørøvere, for de giver dem skylden for slægtsfejden, Gondors borgerkrig.
De hader også sorte Númenoreanere. Dunlændinge, Haradrim, Ulve og orker har altid været blandt deres fjender.
Sauron er skyld i at Númenor ligger på bunden af havet.

Den nordlige slægtslinje: (Isildurs arvinger).
På listerne er de årstal, der er opført efter navnene på konger og herskere, deres sødsår, når der kun er opgivet ét årstal. Tegnet ¤ angiver, at den pågældende er kommet af dage i utide i kamp eller på anden vis, selv om der ikke altid er nærmere oplysning om denne begivenhed. De årstal, der opgives, er Den tredie Alders årstal, medmindre de er mærker A.A. (Anden Alder).
Arnor:
Elendil                                  (A.A. 3441 ¤)
Isildur (2 ¤)
Valandil                                 (249) Han var Isildurs fjerde søn, født i Imladris.
Eldacar                                  (339)
Arantar                                  (435)
Tarsil                                (515)
Tarondor                               (602)
Valandur                                (652 ¤)
Elendur                                  (777)
Eärendur                                (861)
Arthedain: (Efter Eärandur tog kongerne ikke længere højelvernavne).
Amlaith af Fornost                (946) Eärendurs ældste søn.
Beleg                                    (1029)
Mallor                                   (1110)
Celepharn                               (1191)
Celebrindor                           (1272)
Malvegil                                 (1349)
Argeleb I                               (1356 ¤)
Arveleg I                               (1409)
Araphor                                 (1589)
Argeleb II                              (1670)
Arvegil                                  (1743)
Arveleg II                              (1813)
Araval                                   (1891)
Araphant                               (1964)
Arvedui Sidstekonge           (1974 ¤) Afslutningen på det nordlige kongerige.
Høvdinger:
Aranarth                                 (2106) Arveduis næstældste søn.
Arahael                                 (2177)
Aranuir                                  (2247)
Aravir                                   (2319)
Aragorn I                                (2327 ¤)
Araglas                                  (2455)
Arahad I                                 (2523)
Aragost                                  (2588)
Aravorn                                 (2654)
Arahad II                               (2719)
Arassuil                                 (2784)
Arathorn I                             (2848 ¤)
Argonui                                 (2912)
Arador                                   (2930 ¤)
Arathorn II                            (2933 ¤)
Aragorn II

Historie i den tredie alder:
År.
      2        Katastrofen på Irissletten. Isildur planter en stikling af Det hvide Træ i Minas Anor. Han overlader det sydlige Kongerige til Meneldil. Katastrofen på Irissletten; Isildur og hans tre ældste sønner falder.
      3        Ohtar bringer skårene af Narsil til Imladris,
    10        Valandil bliver konge af Arnor.
1356        Kong Argeleb I falder i kamp med Rhundaur.
1409        Angmars Heksekonge trænger ind i Arnor. Kong Arveleg I falder. Fornost og Tyrn Gorthad forsvares. Amon Sûls tårn ødelægges.
1601        Mange Periannath rejser bort fra Bri og får af Argeleb II tilstået land på den anden side af Baranduin.
1636        Den store Pest.
1940        Gondor og Anor fornyer forbindelsen og danner et forbund. Arvedui ægter Fíriel, datter af Ondoher af Gondor.
1944        Arvedui kræver Gondors trone.
1974        Det nordlige kongerige ophører at eksistere. Heksekongen trænger ind i Arthedain og indtager Fornost.
1975        Arvedui drukner i Forochelbugten. Heksekongen slås i slaget ved Fornost og forfølges til Jættehede. Han forsvinder fra norden. Arnors arvegods overgives i Elronds varetægt.
1976        Aranarth tager titlen Dûnedains høvding.
2907        Gilraen, der senere skulle blive mor til Aragorn II, fødes.
2929        Arathorn, søn af Arador af Dûnedain, ægter Gilraen.
2930        Arador dræbes af trolde.
2931        Arathorn II's søn Aragorn fødes 1. marts.
2933        Arathorn II dræbes. Gilraen tager med Aragorn til Imladris. Elrond tager imod ham som fostersøn og giver ham navnet Estel (håb); hans byrd hemmeligholdes.
2951        Elrond røber "Estels"'s virkelige navn og byrd over for ham og overgiver Nardils skår til ham. Arven, der netop er vendt tilbage fra Lórien, møder Aragorn i Imladris' skove. Aragorn drager ud i ødemarken.
2956        Aragorn møder Gandalf, deres venskab indledes.
2957-80   Aragorn påbegynder sine lange lejser og sin omflakkende tilværelse. Under navnet Thorongil tjener han i forklædning både Thengel af Rohan og Ecthelion II af Gondor.
2980        Aragorn kommer ind i Lórien, og der møder han igen Arven Undómiel. Aragorn giver hende Barahirs ring, og de skænker hinanden troskab på Cerin Amroths høj.
3001        Gandalf søger nyt om Gollum og kalder Aragorn til hjælp.
3007        Gilraen dør.
3009        Gandalf og Aragorn fornyr med mellemrum deres jagt på Gollum de næste otte år, de søger i alle Anduins dale, i Dunkelskov, i Rhovanien lige til Mordors grænser.

Kilde: Ringenes Herre & MERP
Skrevet af Morwen af Lossarnach


Gondorianere

Navn:
Byfolket i Gondor repræsentere alle almindelige mennesker der bor i nordvest Midgårds byer.

Udseende:
Beskrivelsen, gondorianer, passer på beboerne af Cabembel, Dol Amroth, Linhin, Pelargir, Osgiliath og Minas Tirith. Arnorianere, folk fra Annûminas, Fornost, Bree og Tharbad passer også til denne beskrivelse. Disse folks blod indeholder forskellige grader af Harnadan, Dunlændinge, Nordfolk og Dûnadan.

Oprindelse:
Gondor grundlægges i Den anden Alder år 3320.
Kort fortalt: Ved afslutning af Den første Alder stillede Valdarerne halvelverne overfor et uigenkaldeligt valg, de måtte bestemme, hvilken slægt de ønskede at tilhøre. De dødelige Edainerne skænkes øen Elenna, der grundlægger de Númenors rige, men menneskenes gave (dødelighed) kan ikke tages fra dem og det bliver dem forbudt at sejle længere mod vest end at de stadig kan se kysten. Sauron besejres og føres í fangeskab til Númenor af kong Ar-Pharazôn. Sauron forhekser kongen og Númenorianernes hjerter. I et forsøg på at bryde forbandelse sejler de i krig mod vest. Númenor blev overvundet og opslugt af havet. De trofastes sidste ledere, Elendil og hans sønner undslap, blev kastet op på Midgårds strande og grundlægger Gondor og Arnor.

Våben og armour:
Alle former, selv om folk fra de store byer (Minas Tinith, Tharbad, Fornost), har lettere adgang til ring og pladebrynjer end folk fra de små byer.

Karaktertræk:
Utrolig loyale og trofaste overfor Gondor og overfor deres Marsk Denethor II.

Sprog:
I løbet af den tredie alder er Vestron blevet modersmål for alle de talende folk, som boede inden for grænserne af Arnors og Gondors gamle kongeriger. Nogle enkelte af de gamle Vilde Mennesker holdt stadig til i Drúadanskoven i Anórien; og i Dysterlands bjerge boede de sidste af et gammelt folk, de tidligere indbyggere af en stor del af Gondor. Disse folk klyngede sig til deres egne sprog. Men Vestron blev brugt som omgangssprog af alle de folk, der stadig havde deres eget sprog.

Forhold til andre racer:
De fleste byfolk er verdslige nok til at handle med de fleste udefrakommende. De eneste racer de hader er orker og ulve. Vil gøre alt for at forsvare deres land overfor Mordors mørke skygge.

Gondors konger:
På listerne er de årstal, der er opført efter navnene på konger og herskere, deres sødsår, når der kun er opgivet ét årstal. Tegnet ¤ angiver, at den pågældende er kommet af dage i utide i kamp eller på anden vis, selv om der ikke altid er nærmere oplysning om denne begivenhed. De årstal, der opgives, er Den tredie Alders årstal, medmindre de er mærker A.A. (Anden Alder).
Elendil (A.A.3441 ¤)
(Isildur) (2¤)
Anárion (A.A. 3440 ¤)
Meneldil, søn af Anárion (158)
Cemendur (238)
Eärendil (324)
Anardil (411)
Ostoher (492)
Rómendacil I (Tarostar) (541 ¤)
Turumbar (667)
Atanatar I (748)
Siriondil (830)
Her fulgte de fire "Skibskonger".
Tarannon Falastur (Barnløs) (913)
Tarciryan (Broder til Tarannon)
Eärnil I (936¤)
Ciryandil (1015¤)
Hyarmendacil I (Ciryaher). (1149)
Atanatar II Alcarin, den strålende (1226)
Narmacil I (Barnløs) (1294)
Calmacil (Broder til Narmacil) (1304)
Minalcar (1366) Kronet som Rómendacil II i 1304, regent 1240-1304
Valacar (1432)
Gondors første katastrofe, slægtsfejden.
Eldacar (søn af Valacar, først kaldt Vinitharya, abdicerede 1437)
Castamir Tronraneren (1447 ¤)
Eldacar vender tilbage, dør 1490.
Aldamir  (Eldacars næstældste søn) (1540 ¤)
Hyarmendacil II (Vinyarion) (1621)
Minardil (1634¤)
Telemnar (1636¤)
Telemnar og alle hans børn døde af pest; han efterfulgtes af sin nevø, en søn af Minastan, Minardils næstældste søn.
Tarondor (1798)
Telumethar Umbardacil (1850)
Narmacil II (1856¤)
Calimethar (1936)
Ondoher (1944¤)
Ondoher og hans to sønner blev dræbt i kamp. Efter et års forløb, hvor landet var blevet regeret af af marsk Pelendur, blev kronen i 1945 givet til den sejrrige general Eärnil, en efterkommer af Thelumethar Umbardacil.
Eärnil II (2043)
Eärnur (2050¤)
Her slutter kongerække, riget er siden blevet regeret af marsker.

Regerende marsker:
Marskernes hus kaldtes Húrins hus, fordi de nedstammer fra Emyn Arnen, der havde været marsk hos kong Minardil (1621-34).
Mardil Voronvë (2080) "den standhaftige"Hans efterfølgere ophørte at bruge højelvernavne.
Eradan                    (2116)
Herion                    (2148)
Belegorn                 (2204)
Húrin I                   (2244)
Túrin I                   (2278)
Hador                     (2395)
Barahir                   (2412)
Dior                      (2435)
Denethor I              (2477)
Boromir                   (2489)
Cirion                    (2567) I hans tid kom Rohirim til Calenardhon.
Hallas                    (2605)
Húrin II                  (2628)
Belecthor I              (2655)
Orodreth                 (2685)
Ecthelion I              (2698)
Egalmoth                (2743)
Beren                     (2763)
Beregond               (2811)
Belecthor II           (2872)
Thorodir                  (2882)
Túrin II                  (2914)
Turgon                   (2953)
Ecthelion II            (2984)
Denethor II

Historie i den tredie alder:
År.
    2        Katastrofen på Irissletten. Isildur planter en stikling af Det hvide Træ i Minas Anor. Han overlader det sydlige Kongerige til Meneldil. Katastrofen på Irissletten; Isildur og hans tre ældste sønner falder.
  420        Kong Ostoher genopbygger Minas Anor.
  500        Rómendacil I slår Østerlændingene.
  541        Rómendacil falder i kamp.
  830        Falastur begynder Gondors skibskongers linje.
  933        Kong Eärnil I indtager Umbar, som bliver en af Gondors fæstninger.
  936        Eärnil forsvinder til søs.
1015        Kong Ciryandil dræbt under Umbars belejring.
1050        Gondor når sit magts højdepunkt.
1149        Atanatar Alcarins regeringstid begynder.
1432        Kong Valacar af Gondor dør og borgerkrigen -slægtsfejden- begynder.
1437        Osgiliath afbrændes, og palantiren går tabt. Eldacar flygter til Rhovanien; hans søn Ornendil myrdes.
1447        Eldacar vender tilbage og driver tronraneren Castamir ud.
1448        Oprørerne undslipper og indtager Umbar.
1540        Kong Aldamir falder i kamp med Harad og sørøverne fra Umbar.
1551        Hyarmendacil II besejrer mændene fra Harad.
1634        Sørøverne plyndrer Pelargir og dræber kong Minardil.
1636        Den store Pest lægger Gondor øde. Kong Telemnar og hans børn dør. Det hvide Træ visner i Minas Anor.
1640        Kong Tarondor flytter Kongens hus til Minas Anor og planter en stikling af Det hvide Træ.
1810        Kong Telumehtar Umbardacil indtager igen Umbar og driver sørøverne ud.
1851        Vognkørerne begynder deres angreb på Gondor.
1856        Gondor mister sine østlige områder, Narmacil II falder i kamp.
1899        Kong Calimehtar besejrer Vognkørerne på Dagorladsletten.
1900        Calimethar bygger Det hvide Tårn i Minas Anor.
1940        Gondor og Anor fornyer forbindelsen og danner et forbund. Arvedui ægter Fíriel, datter af Ondoher af Gondor.
1944        Ondoher falder i kamp. Eärnil besejrer fjenden i Sydithilien, han vinder slaget ved Lejren, og driver Vognkørerne ud i Dødemandsmarsken. Arvedui kræver Gondors trone.
1945        Eärnil II kommer på tronen.
1975        Eärnur bringer en flåde til Lindon.
2000        Nazgûl drager ud fra Mordor og belejrer Minas Ithil.
2002        Minas Ithil falder og kaldes herefter Minas Morgul. Palantíren erobres.
2043        Eärnur bliver Gondors konge. Han bliver udfordret af heksekongen.
2050        Udfordringen fornys. Eärnur rider til Minas Morgul og forsvinder. Mardil bliver den første regerende marsk.
2698        Ecthelion I genopbygger Det hvide Tårn i Minas Tirith.
2852        Belecthor II af Gondor dør. Det hvide træ visner, og det er ikke muligt at finde nogen stikling. Det døde træ bliver stående.
2885        Opildnet af udsendinge fra Sauron går Haradrim over Poros og angriber Gondor. Folcwine af Rohans sønner falder i Gondors tjeneste.
2901        De fleste af de indbyggere, der er tilbage i Ithilien, forladrt landet på grund af angreb fra Mordors uruker. Det hemmelige tilflugtssted Henneth Annûn bygges.
2930        Denethor II, søn af Ecthelion II, fødes i Minas Tirith.
2950        Finduilas, datter af Adrahil af Dol Amroth, fødes.
2954        Dommedagsbjerget bryder i brand igen. De sidste beboere fra Ithilien flygter over Anduin.
2957-80   Aragorn påbegynder sine lange lejser og sin omflakkende tilværelse. Under navnet Thorongil tjener han i forklædning både Thengel af Rohan og Ecthelion II af Gondor.
2976        Denethor ægter Finduilas af Dol Amroth.
2978        Boromir, Denethor II's søn, fødes.
2984        Ecthelion II dør, Denethor II bliver Gondors marsk.
2983        Denethors søn Faramir fødes.
2988        Finduilas dør ung.

Kilde Ringenes Herre & MERP
Skrevet af Morwen af Lossarnach


Nordfolk

Navn:
Betegnelse nordfolk dækker over folk fra Rhovanien; Søby og Dal.

Udseende:

Oprindelse:

Våben og armour:

Karaktertræk:

Sprog:

Skrift:

Forhold til andre racer:

Historie i den tredie alder:
År.
1050        Omkring dette tidspunkt falder en skygge over Grønneskov, og folk begynder at kalde skoven for Dunkelskov.
1437        Osgiliath afbrændes. Eldacar flygter til Rhovanien; hans søn Ornendil myrdes.
1447        Eldacar vender tilbage og driver tronraneren Castamir ud.
2770        Dragen Smaug slår ned på Erebor. Dal ødelægges.
2941        Femhæreslaget i Dal. Bard af Esgaroth
2944        Bard genopbygger Dal og bliver konge.
2977        Bain, Bards søn, bliver konge af Dal.
3007        Bain søn Brand bliver konge i Dal.
3009        Gandalf og Aragorn fornyr med mellemrum deres jagt på Gollum de næste otte år, de søger i alle Anduins dale, i Dunkelskov, i Rhovanien lige til Mordors grænser.

Kilde Ringenes Herre og MERP.
Skrevet af Morwen af Lossarnach


Rohirrim

Navn:
Rohirim, hestefyrsterne, Eorlinger, Helminger & forgoil.
Rohirim er hvad Gondorianerne kalder dette folk og betyder hestenes herre. Eorlinger er hvad Rohirim kalder sig selv til ære for Kong Eorl og Helminger til ære for Helm. Forgoil er hvad Dysterlændingene kalder dem og betyder "stråhoved".

Udseende:
Høje, slanke, langlemmede, smukke, med lyse øjne og langt lyst (hørgult) hår.

Oprindelse:
Nedstammer fra Nordmænd. Det samme gør skovmænd, beorninger, dorwinadanere, flodmænd og bardinger. Blandt Bardingerne i Dal og Beorningerne fra Skoven ser man stadig mange mænd der er høje og lyse som Rohans ryttere.
Flyttede til Éothéod fra Anduins dale. Det var et land, som lå i den nordligeste del af Dunkelskov. Flyttede for 500 år siden til  Calenardhons marker. Landet som de havde fået af Gondor kaldte de Ryttermark. Landet grænser op til floderne Anduin og Isen. Hovedstaden hedder Edoras, hvorfra Kongen regerer fra den gyldne sal i sit slot; Meduseld.
Huset Eorl= Kongefamilien.
Konge; Théoden (Han kaldes Théoden Ednew i Rohans historie, for i en nedgangsperiode kom han ind under Sarumans trolddom).
Markens øverste Marskal; Éomund af Østfold.
Markens anden Marskal; Théodred (søn af Théoden).
Markens tredie Marskal; Éomer (søn af Théodens søster og Éomund).
Herren over Vestfold; Ceorl Erkenbrandt, bor i sin borg, Hornborg, i Helms kløft.
Éored; en deling mænd fra eget hus.

Våben & armour:
Lange blanke spyd af asketræ. Lange sværd. Buer. Lette hjelme (evt. med en hvid hestehale flagrende fra toppen).  Huer af jern og læder. Malede skjolde. Grønne med en sol.  Runde skjolde, hvis skjoldknapper var belagt med guld og besat med grønne, røde og hvide ædelstene. Små skjolde, med mærke af en løbende hest, hvidt på grønt, det er huset Eorls mærke. Bannere med samme mærke. Brystharnisk. Knælange ringbrynjer. Kongefamiliens våben og brynjer er gaver fra Gondor. Eomers sværd kaldes Gútwine.

Karaktertræk:
De er stolte, dristige og egensindige, men de er trofaste og ædle i tanke og handling, de er tapre, men ikke grusomme, kloge men ulærde. Elsker deres heste lige så højt som deres børn. Ligesom Gondorianere elsker de nu krig og tapperhed, som noget der er godt i sig selv, både en leg og en afslutning, og selv om de stadig holder fast ved, at en kriger bør kunne og vide besked med andet end våben og drab, så sætter de alligevel en kriger højere end folk der driver håndværk. Det kræves af deres tid.

Sprog:
Indbyrdes taler de deres eget nordlige sprog, men taler også vestron. Ente og ork er to ord der stammer fra Rohans sprog. Orthanc betyder på Markens gamle sprog, Det snedige Sind. Láthspell = Sletnyt. Mundborg = Minas Tirith. Rohansproget er langsomt, velklingende, men udtales mere fuldtonende.

Skrift:
En forenklet form af cirth (runer). De skriver ingen bøger, men synger mange sange.

Heste:
Rohirrim elsker deres heste lige så højt som deres børn. De mener at alle heste er skabt i Nahar's billed, Oromë den valariske hestemand's hvide ganger. De sande efterkommere af Nahar var Mearaerne. Magiske heste. Kun Konger eller deres sønner kan ride en Meara. Felaróf: Eorl den unges hest. Théodens hest hedder Snemanke. Andre heste er Skyggefaxe, Hasufel, Arod, Lettenfod, Ildfod,Vindfole & Stybba (Højlandspony).

Forhold til andre racer:
Gondorianere: Disse to folk har i mange århundrede været forbundsfæller. Kong Théngel flyttede til Gondor hvor han  i 2943 ægtede Morwen af Lossarnach i Gondor.
Mændene fra Dysterland: De mente at Rohan oprindeligt var deres og de havde mange sammenstød, men den første krig kom i 2758.  Saruman har sagt til dem, at mændene fra Rohan er grusomme og brænder deres fanger levende. Dysterlændinge er hvad Rohirim kalder dette sortsmuskede folk.
Dúnedain: De største allierede til Dúnedain i den tredie alder var Rohirim.
Saruman & Gandalf: To mægtige troldmænd som Rohirim betragter som deres venner. Saruman er bosiddende i Isengard siden 2759, der ligger i  Rohan, men stadigvæk er en del af Gondor. Har siden 2953 lagt onde planer for Rohan, selv om han prøver at skjule det.
Sauron: Bruger heste til slette formål og sender plyndrende orker til Rohan.
Orker: Rohirims strid med orkerne er bitter, de plyndre ofte Rohan og slæber bort, hvad de kan. Det er altid de sorte heste, de vælger, og nu er der kun få af dem tilbage.
Hobbitter: Kender Rohirim som holbytlan, men de har kun hørt lidt om dem.
Dværge: Siden høvdingesønnen Fram sloges med dværgene over Scathas rigdomme har der ikke været kærlighed imellem Éothéod og dværgene.
Elvere: Eventyr fortæller om en dronning i Den gyldne Skov, der spinder forræderiske net. Folk der har denne troldkvindes gunst selv må være netvævere og troldmænd. Rohirim skyr elverfolk og taler om Den gyldne skov med rædsel.
Rohirim har i mange år bekriget Østerlændingene, Dysterlændinge, Haradrim, Uruk-hai og orker.

Navne:
Kongenavne; Eorl den unge, Brego, Aldor den gamle, Fréa, Fréawine, Goldwine, Déor, Gram, Helm Hammerhånd, Fréalaf Hildesøn, Brytta, Walda, Folca, Folcwine, Fengel, Thengel, Théoden (& Théodred).
Mandenavne; Léod, Frumgar, Fram , Halaeth, Hámá, Baldor, Éomund, Éomer, Gárulf, Ceorl Erkenbrandt (Gamling), Elfhjelm, Éothain, Guthláf, Deorwine, Gleowine, Vidfara, (Holdwine & Dernhjelm).
Kvindenavne; Hild, Elfhild, Théodwyn & Éowyn.

"De dødes stier":
 I Dwingmorbjerget er der en dør, som fører til en hemmelig vej, der går ind under bjerget og ender et sted, der for længst er glemt. Folk siger, at døde mennesker fra de mørke år bevogter vejen og ikke tåler, at noget levende menneske kommer til de skjulte sale; men det hænder, at man ser dem selm komme ud gennem porten som skygger og begive sig ned af vejen med stenene. Så lukker folk i Hargedl deres døre fast i, trækker for vinduerne og er bange. Men de døde kommer sjælent frem og kun i urolige tider med kommende død. Indgangen ligger i Dysterharge.

Ordsprog:
Nød tåler ingen opsættelse, men sent er bedre end aldrig.
Hvor der er en vilje er der også en vej.
Ingen fjende vil nogen sinde indtage Hornborg, når det er mennesker der forsvarer den! (Det siger de gamle sangere).
Den der er på flugt tæller hver fjende to gange.
Ofte viser den ubudne gæst sig at være det bedste selskab.
Ofte kommer det onde til at ødelægge det onde (Theoden).

Historie i den tredie alder:
År.
1977        Frumgar anfører Éthéod ind i Norden.
2510        Orker og østerlændinge trænger ind i Calenardhon. Eorl den Unge vinder sejren på Celebrandtsletten. Rohirim slår sig ned i Calenardhon.
2545        Eorl falder i slaget ved Vold.
2569        Eorls søn Brego fuldender den gyldne sal.
2570        Bregos søn Baldor går gennem Den forbudte Dør og forsvinder.
2758        Rohan angribes fra vest og øst og besættes. Gondor angribes af sørøvernes flåder. Helm af Rohan søger tilflugt i Helms kløft. Wulf angriber Edoras.
2758-59   Den lange Vinter følger. Store lidelser og tab af mange liv i Eriador og Rohan.
2759        Helm dør. Fréalaf driver Wulf ud og begynder den anden linje af Markens konger. Saruman slår sig ned i Isengard.
2800-64    Rohan hjemsøges af orker, der kommer nordfra. Kong Walda dræbes af dem (2861) ????
2885        Folcwine af Rohan's sønner falder i Gondors tjeneste.
2948        Kong Théoden af Rohan, søn af Thengel fødes.
2953        Saruman trækker sig tilbage til Isengard, som han indtager som sin egen og befæster.
2957-80   Aragorn påbegynder sine lange rejser og sin omflakkende tilværelse. Under navnet Thorongil tjener han i forklædning både Thengel af Rohan og Ecthelion II af Gondor.
2978        Théodred fødes, men hans Moder, Elfhild, dør i barselssengen.
2980        Théoden bliver konge af Rohan.
2991        Éomer, Éomunds søn, fødes i Rohan.
2995        Éomers søster Éowyn fødes.

Kilde: Ringenes Herre
Skrevet af Morwen af Lossarnach


Østerlændinge

Navn:
Dette udtryk bruges om en gruppe af folk, der bor i det nord-centrale Midgård. Området øst for Rhûnsø's vestlige bred.

Udseende:
Kompakte og adrætte. Mørkhudede, med en anelse gult/barkfarvet. Bliver kun 40-65 år. Bærer farvefulde linnedklæder, uldne tunicer, læderbukser og skinnebensbeskyttere. De bærer også pelshatte med skygger eller pelsdækkede grydehjelme. Visse grupper maler deres overkroppe og ansigter.

Oprindelse:
Disse normadiske forbund invaderer, i deres søgen efter teritorium og rigdom, periodisk deres nabolande. Balchoth og Wainnidens er to sådanne folk. Hver gruppe har deres egen subkultur og sprog, selvom flest er i familie. De mest kendte er dog Sagath.

Våben og armour:
Bue, kortbue, daggert, javelin, scimitar, kortsværd og slynge. Armour; læder.

Karaktertræk:
Beslutsomme, modige til det dumdristige. De nyder, eller er i det mindste ligeglade med, at dø i kamp. Mænd tager gerne mere end en kone, men det er sjælent da dette er en kostelig affære, da der skal betales en brudepris.

Sprog:
De fleste taler en Logathig dialekt, såvel som et overfladisk Vestron.

Forhold til andre racer:
Østerlændinge har meget lidt til overs for andre end deres eget folk. De hader Dúnedain. Har før kæmpet sammen med orker, og er blevet forført af Sauron.

Historie i den tredie alder:
År.
490          Østerlændingenes første indfald.
500          Rómandacil I slår østerlændingene.
1636        Den store Pest.
2510        Orker og østerlændinge trænger ind i Calenardhon. Eorl den Unge (Rohirim) vinder sejren på Celebrandtsletten.
2063        Gandalf drager til Dol Guldur. Sauron trækker sig tilbage og skjuler sig i Østen.

Kilde: Ringenes Herre & MERP
Skrevet af Morwen af Lossarnach