Mennesker

Byporten
Tinghuset
Beboerkvarteret
• Racer
• Beboelse
Biblioteket
Torvet
Kroen

Mennesker

Menneskerne var ikke bland de første racer, men dukkede først op i Solens første alder.

Følgenede er beskrevet:

Beorninger
Dorwinianere
Dûnedain
Gondorianere
Nordfolk
Rohirim
Østerlændinge

Beorninger

Navn:
Beorninger, opkaldt efter en vild kriger kaldet Beorn.
Udseende:
Kraftige, store, stærke, sorthårede, stormusklede med store arme og ben med knudrede muskler, tykke sorte skæg, sorte buskede øjenbryn. Klædt i grove uldklæder. Kan med en trylleformular skifte krop til en bjørn. Det er uvist hvorfra de har lært dette trick.
Oprindelse:
Nedstammer fra Nordmænd. Det samme gør skovmænd, dorwinadanere, flodmænd, bardinger, og rohirim. Blandt Bardingerne i Dal og Beorningerne fra Skoven ser man stadig mange mænd der er høje og lyse som Rohans ryttere.
Bor nu mellem bjergene og Dunkelskov, hvor de holder vejen mellem Kløvedal og Dal mulig, ved at holde Det høje Pas og vadestedet ved Carrock åbent, men de forlanger høje afgifter. Regeret af Grimbeorn, den gamle, søn af Beorn.
Våben & armour:
Skovmandsøkser, buer og pile. Som bjørne blive de til skrækindjagende dyr der kaster ulve og goblinger fra deres vej, som strå og fjer.
Karaktertræk:
Forfærdende når de er vrede, selv om de er venlige nok hvis man føjer dem. De bliver hurtigt gale. Udholdende, barske men ærefulde og til at stole på.
Sprog:
Som mennesker taler de vestron, da det i løbet af tredie alder er blevet modersmål for næsten alle de talende folk. Vestron blev brugt som overgangssprog af alle de folk, der stadigvæk havde deres eget sprog selv de fjerneste udkanter af Dunkelskov. Deres sprog er beslægtet med adûnaic og har en vis lighed med Det almindelige Sprog. De kan endvidere tale til dyr på et mærkeligt sprog, som dyrelyde forvandlet til tale.
Skrift:
Det er uvist om de kan læse og skrive, men menneskene i Dal bruger en forenklet form af cirth (runer).
Forhold til andre racer:
Ligesom gamle Beorn er de ikke alt for henrykte for dværge.
Bryder sig ikke om ordet bundtmager, men har dog selv drikkeskind.
Af frygt for disse bjørne-mænd fjerner orker og varulve fra Tågebjergene sig fra deres vej.
Dyr:
Som mennesker har de kvæg og heste som er næsten lige så eventyrlige som dem selv. De arbejder for dem og taler til dem. De spiser dem ikke, heller ikke jager de eller spiser vilde dyr. De holder bikube på bikube og lever mest af fløde og honning.
Mad:
Laver brød, smør, honning, tyk fløde skummet af kogt mælk og mjød. Samler nødder og tørrer frugt. En af Beorns hemmeligheder.var produktionen af dobbelbagte kager; men der var honning i og i det meste af hans mad.
Historie i den tredie alder:
År.
2941 Femhæreslaget i Dal. Beorn får besøg i sit hus af to... fire... seks...... øh femten.
2942 Bilbo vender tilbage til Herredet med ringen. Sauron vender i hemmelighed tilbage til Mordor.
2944 Bard genopbygger Dal og bliver konge.
2977 Bain, Bards søn, bliver konge af Dal.
3007 Bain søn Brand bliver konge i Dal.

Kilde: Ringenes Herre & Hobbitten
Skrevet af Morwen af Lossarnach

Dorwinianere

Navn:
Dorwinianer, i flertal Dorwinianere. Opkaldt efter deres land; Dorwinion.
Udseende:
Dorwinianere er en anelse større end "almindelige mennesker". Generelt er de ret tykke og firskårne. Smalle næser og smalle øjensprækker er de eneste afvigelser fra deres brede træk. Deres hud er lys og en anelse gul. Brunt hår og brune øjne, selv om nogle er blå eller grønne. De bærer skjorter, bukser og udsmykker sig beskedent.
Oprindelse:
Nedstammer fra Nordmænd. Det samme gør skovmænd, beorninger, rohirim, flodmænd og bardinger. De er en blanding mellem Nordfolk og Østerlændinge. Dorwinianere befolker de nedre dale af Carnen og Uldona og de bakkede områder syd for Rødkilde til den nordvestlige bred af Rhûnsø, landet kaldet Dorwinion. Oprindeligt var de handlende og flodfolk der opgav deres nomadeliv.
Våben og armour:
Kampøkse, bredsværd, kølle, daggert, langbue, quanterstav, scimitar, kortbue og tohåndssværd. Dorwinianere foretrækker lettere typer af armour, selv om en kriger fuld udrustning i ring og pladerustning ikke er ukendt.
Karaktertræk:
Dorwinianere er kendt for deres praktiske og gæstfri karakter. De elsker stærke drikke, lange historier og fester. Deres klare rullende latter, og fysiske nærhed (fx. kram) har været med til at give dem deres rygte som venligtsindede, selvom det kan være bedragende; en Dorwiniadaner kan virke doser end han i virkeligheden er. De er utrolig loyale overfor venner og affærdigende og onde overfor deres fjender.
Sprog:
De taler flydende Vestron og Logathig, deres modersmål. Da de ofte handler med elvere kan nogle af dem tale Silvan eller Sindarin.
Forhold til andre racer:
Elsker at handle med et bredt udvalg af mennesker og elvere.
Vin:
Der findes store vinhaver ved Dorwinion. Deres vin er stærk og yderst berusende. Vinen fra Dorwinion bringer dybe og behagelige drømme. Druer og vin er Dorwinion's hovedrecourse og indkomst.

Kilde: Hobitten og MERP
Skrevet af Morwen af Lossarnach

Dûnedain

Gondorianere

Mennesker

Beorninger

Dorwinianere

Dûnedain

Gondorianere

Nordfolk

Rohirim

Østerlændinge